Hvis du har hus og have, så ved du også godt, hvordan det prikker til din dårlige samvittighed, når mælkebøtterne har overtaget blomsterbedet, græsplænen er fyldt med mos og græsset vokser op mellem fliserne på din terrasse. Men det tager tid, og det er svært at etablere en have, der ser smuk og indbydende ud. Eller gør det?

Det behøver faktisk ikke at tage særlig meget af din tid at etablere en smuk have lige efter din smag og dine behov. Alt du faktisk behøver er at kontakte en anlægsgartner. Sådan en kan du finde her.

En anlægsgartner laver alt arbejdet for dig. Så behøver du ikke at bruge din sparsomme fritid og weekenderne på at fjerne ukrudt, grave op, lægge fliser og strø sten og flis. Anlægsgartneren klarer det hele i hverdagene, mens du er på arbejde.

Anlægsgartneren laver en have efter dit hoved

Har du specifikke ønsker til, hvordan din have skal se ud, så fortæl det til anlægsgartneren, så laver I en plan sammen, som han fører ud i livet.

Er du fuldstændig tom for idéer, betyder det ikke, at du ikke kan få en smuk have. En anlægsgartner er fyldt med gode idéer til, hvordan din have bliver den flotteste, mest velholdte og misundelsesværdige at se på i kvarteret.

Ovenikøbet spørger han ind til dine behov og ønsker, så selvom du ikke tror, du har nogle, så dukker der nok nogle op alligevel.

Det behøver ikke at være ønsker om rosenbed eller magnolietræer. Det kan det også være, men det kan også være ønsker og behov om af få en have, der skal passes mindst muligt eller en have, hvor du kan hygge dig med at luge lidt en gang imellem. En have, hvor der kan findes læ, uanset hvorfra vinden kommer. En have, hvor du kan være i fred for nysgerrige blikke eller en have, hvor der kan leges og spilles bold. Mulighederne er mange.

Få råd og vejledning

Har du nogle ønsker, der ikke er realistiske, vil en anlægsgartner også gøre opmærksom på dette og komme med mulige alternativer.

Sammen laver I altså en plan over, hvordan din have skal komme til at se ud. I sidste ende er det dig, der bestemmer. Når planen er lagt, udfører anlægsgartneren alt det besværlige arbejde.

Her skal du ikke yde, før du kan nyde. For sådan får du en smuk have på rekordtid.

Besvar