Der er intet, der frisker hjemmet bedre op end ny maling. Det gælder, hvad enten det er maling på væggene, skabene, listerne eller udenfor på gavlen, carporten eller havehegnet. Der er noget ekstra lækkert over noget helt nymalet. Man bliver også træt af at se på den samme farve og det samme look i lang tid af gangen. Vil du gerne give hjemmet noget fornyelse, så prøv at give det en gang maling inden du begynder på den helt store ommøblering og skifter diverse møbler ud. Det er noget billigere at købe noget god maling.

Gode råd, når du skal male

Der er dog nogle faldgruber, som du helst skal træde udenom, når du skal male. Det gælder sådan set uanset hvad det er, du skal have malet. Først og fremmest, så er det vigtigt, at du køber maling af god kvalitet. Det kan ikke betale sig at købe discount maling af to årsager: For det første, så skal det have flere gange for at dække end maling af god kvalitet. For det andet, så kan du risikere, at malingen er så billig, at den skaller af, når den er tørret.

Det er også vigtigt, at du sørger for at rengøre de overflader, der skal males på. Hvis overfladen er fedtet, så kan malingen ikke hænge ordentligt ved. Du kan derfor her også risikere, at den skaller af eller ikke dækker rigtigt. Hvis der er direkte skidt eller støv på overfladen, så vild et blive blandet i malingen, hvilket vil være tydeligt, når det er tørt. Malingen vil simpelthen se beskidt ud.

Skal du male plankeværk, så er det ekstra vigtigt, at du sørger for at rengøre det inden – og lade det tørre. Herefter kan du give det en gang god træbeskyttelse.

Dette er kvalitetsmaling

Hvis du er lidt i tvivl om, hvad der er kvalitetsmaling, så får du her en liste med mærker, der laver god kvalitetsmaling:

  • Jotun
  • Beckers
  • B&J
  • Keim
  • Skovgaard & Frydensberg
  • Guldbjerg
  • Caparol
  • Spekters
  • KALK
  • Junckers
  • Relius
  • Facil

Disse mærker laver alle maling af rigtig god kvalitet, som du roligt kan bruge. Der findes også maling, der er svanemærket og allergivenligt, hvis du ønsker dette. Køber du et produkt af en af ovenstående mærker på nettet, så sparer du penge i forhold til at købe det i en fysisk butik.

Besvar